AARHUS V: En 15-årig dreng blev fredag aften anholdt efter han sidst på eftermiddagen i en bil var flygtet fra et færdselsuheld ved Rema 1000 på Møllevangs Allé.
Politiet fandt frem til drengen ved hjælp af videoovervågning i forretningen.
Uheldet skete, da den 15-årige ville køre ud fra parkeringspladsen. Han kørte ind i en bil, der kørt mod syd. Bilen havde en 27-årige mand ved rattet.
Den 15-årige flygtede straks fra stedet.
Der skete kun materiel skade ved uheldet.
Den 15-årige er nu sigtet for at køre bil uden at have et kørekort, for at flygte fra uheldet og for ikke at overholde sin vigepligt.
Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.