Politikere vil æde sig ind på madspild

Aarhus Kommune går nu til kamp mod madspild inden for ældreområdet.

Aarhus Kommune går nu til kamp mod madspild inden for ældreområdet.

40 procents madspild på ældreområdet er for meget. Både for miljø og samfundsøkonomi. I Aarhus Kommune går ældrerådmand Dorthe Laustsen (SF) og byrådsmedlem Camilla Fabricius (S) sammen med vinderen af Nordisk Råds Natur- og miljøpris 2013 om at komme madspildet til livs.

 

”Vi har en formodning om, at madspildet på ældreområdet ligger på minimum 40 procent. Det er selvsagt alt for højt for både kommunekasse og miljø, og det skal vi gøre noget ved.”

Dorthe Laustsen, rådmand for Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune har sat madspild på den kommunale dagsorden ved at starte i egne rækker. Første skridt er en analyse, der skal dokumentere mængden af madspild i ældreplejen og ikke mindst kortlægge, hvor spildet sker, så der kan udarbejdes en målrettet indsats.

”Indikationen på de 40 procent kommer fra erfaringer fra andre kommuner, og vi kan jo sagtens se, at der også hos os bæres meget mad af bordet, som bare smides ud,” siger rådmanden, der derfor ikke venter med at handle, til den endelige analyse ligger færdig.

Politisk alliance

Rådmanden har allieret sig med byrådsmedlem og aktiv madspildsaktivist Camilla Fabricius, der også er medlem af kommunens Sundheds- og Omsorgsudvalg.

”Madspild koster samfundet milliarder af kroner og er skyld i en stor og unødvendig belastning af miljøet, fordi der i produktion og forbrug af fødevarer udledes masser af C02 – faktisk omkring tre tons om året per dansker,” siger Camilla Fabricius, der kommer til at følge den arbejdsgruppe, der skal stå i spidsen for indsatsen.

“Det er klart, at ved at reducere spildet, sparer kommunen også penge; penge der i stedet kan bruges til at hæve kvaliteten af maden eller til andre initiativer på ældreområdet.”

Smider penge i skraldespanden

Dorthe Laustsen og Camilla Fabricius har inviteret Danmarks største bevægelse mod madspild, Stop Spild Af Mad med som frivillig sparringspartner, og her påpeger stifter af bevægelsen, Selina Juul, at med omtanke og en smule omorganisering af processerne omkring måltiderne, kan man på kort tid reducere spildet og spare væsentlige summer.

”Det er en rigtig god idé – og på tide – at der bliver taget fat på det skjulte madspild, som sker i forbindelse med storkøkkener, der ifølge tal fra Nordisk Råd genererer 140.000 ton madspild om året,” siger Selina Juul, der netop har vundet Nordisk Råds Natur- og miljøpris 2013 for sin indsats gennem Stop Spild Af Mad.

“Erfaringer fra andre storkøkkener viser, at der hurtigt kan spares op til en halv million kr. om året alene ved bedre planlægning. Storkøkkener er også et område, hvor man hurtigt kan komme madspild til livs i forhold til andre områder i madspildets værdikæde. Det er en oplagt mulighed, der ikke må gå til spilde.”

Waste to value – i hele kommunen

Hverken hun eller de to politikere er dog blinde for, at man ikke vil kunne komme madspildet helt til livs. De peger derfor på muligheden for samtidig at anvendte såkaldte waste-to-value-systemer, der omdanner madrester til energi, og som samtidig minimerer udgifterne til renovationsarbejde.

Både Dorthe Laustsen og Camilla Fabricius håber på, at kampen mod madspildet på ældreområdet på sigt vil brede sig til kommunens børn- og ungeområde og det sociale område.

(Redigeret pressemeddelelse fra Aarhus Kommune)