Kategorier
Aarhus

Indbrud på Begoniavej i Skødstrup

Arkivfoto: Østjyllands Politi

SKØDSTRUP: Østjyllands Politi modtog tirsdag den 11. februar endnu en anmeldelse om et indbrud i weekenden, så det samlede antal weekendindbrud kommer op på fem, fremgår det af Østjyllands Politis offentliggjorte døgnrapport onsdag.

Indbruddet er sket på Begoniavej – i samme kvarter hvor et af de fire andre indbrud blev begået. Det skete på Lobeliavej.

De ubudne gæster har været på besøg efter fredag den 7. februar kl. 16.00 og søndag den 9. februar kl. 19.30, fremgår det af døgnrapporten.

Der foreligger ikke noget om, hvorfor anmeldelsen første blev indgivet tirsdag.

Østjyllands Politi hører gerne fra beboere i området, der har set noget, der kan have noget med indbruddene at gøre.

Tre af weekendens indbrud skete i boliger på Egeskovbakken, hvor der også tirsdag aften tilsyneladende var et forsøg på indbrud.

De mulige gerningsmænd flygtede, da de opdagede, at der var nogle hjemme i boligen. De flygtede muligvis i en sølvgrå Audi Q3, oplyser politiet.

Der blev i løbet af tirsdagen anmeldt ni indbrud i hele politikredsen.

Læs også:

To mænd flygtede fra Engskovbakken i Skødstrup

Fire indbrud anmeldt i Skødstrup søndag

Du kan tilmelde dig Aarhus I Dag på Facebook her.

Du kan tilmelde dig Aarhus I Dag – Skødstrup på Facebook her.