HJORTSHØJ: En villa på Sortemosevej, der ligger mellem Hjortshøj og Skødstrup, brændte kort efter midnat natten til mandag den 14. december helt ned, oplyser Østjyllands Politi.
Beboerne – to voksne og to børn – reddede sig ud af den brændende bygning ved at springe ud fra første sal. Umiddelbart er ingen af dem kommet noget til, men for en sikkerheds skyld blev de kørt til tjek på skadestuen.
Mandskab fra Østjyllands Brandvæsen kunne ikke redde huset, men slukkede branden.
Af hensyn til sikkerheden etablerede politiet en afspærring i et større område omkring huset. Det skyldes, at politiet og brandvæsenet fik oplyst, at der i en våbenskab i bygningen lå noget krudt.
Årsagen til branden kendes endnu ikke.
Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.
Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Hjortshøj på Facebook her.