Der var tidligt torsdag morgen indbrud i det som Østjyllands Politi i sin døgnrapport kalder offentlig kontor/bygning på Sønderskovvej i Lystrup.Gerningsmændene kom ind ved at bryde en port op, og der forsvandt værktøj fra stedet.
Indbruddet skete kl. 02.18 og blev anmeldt til politiet få minutter efter. Der er formentlig tale om, at der er gået en alarm på det pågældende tidspunkt, som tyvene har ignoreret.