Tyve gik efter designmøbler i Beder

politiBeboerne i en ejendom på Skeltoften i Beder fik sig noget af en overraskelse, da de søndag eftermiddag kom hjem efter en weekendtur. Huset var som støvsuget for ejendommens designmøbler.

Gerningsmændene havde fjernet otte 7’er stole i bøg med lak (model 3107), en firbenet Arne Jacobsen Myren stol, en Arne Jacobsen 7’er stol med armlæn i hvid højglans, en Vitra gyngestol med træstel og en olivengrøn plastskal samt en Coronastol i lys Tärnsölæder.

Døren var brudt op, og en rude var knust. Indbruddet blev anmeldt til politiet kort efter beboerne var kommet hjem ved 14.30-tiden.

Beboerne havde forladt ejendommen fredag eftermiddag. Politiet vil meget gerne i forbindelse med beboere i villakvarteret, der eventuelt har set noget mistænkeligt, der eventuelt kan bringe politiet på spor af gerningsmændene. Politiet kan træffes på telefon 114.