Tre drenge fra Lystrup-området varetægtsfængslet for vold

Arkivfoto: Østjyllands Politi

LYSTRUP: Tre drenge fra lystrupområdet er tirsdag den 17. december ved Retten i Aarhus blevet varetægtsfængslet i fire uger for vold, skriver Lokalavisen.dk onsdag eftermiddag.

Volden blev begået natten til den 1. december, hvor drengene overfaldt en 33-årig mand ved Børnehuset Lyset på Indelukket. Han henvendte sig til dem, fordi han havde mistanke om, at de var i færd med at begå hærværk.

Drengene begyndte pludselig at slå den 33-årige – også da han lå på jorden. Han på drog sig blandt andet to brud på kæben.

De to af drengene er 16 år, mens den sidste er 18 år. Der var en håndfuld drenge tilstede, men politiet har valgt kun at sigte de tre ovennævnte drenge.

I tiden omkring den 1. december var der flere begivenheder i lystrup-området, hvor teenagedrenge muligvis var involveret. En mand, der fik sin knallert stjålet, blev overfaldet, og der blev begået hærværk mod Lystrup Kirke.

Læs artiklen på lokalavisen.dk her

Du kan tilmelde dig Aarhus I Dag på Facebook her.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Lystrup på Facebook her.

Bøger til salg her.

1 kommentar

Der er lukket for kommentarer.