Tre bådmotorer stjålet fra Egå Marina

politi3Østjyllands Politi fik i løbet af onsdag anmeldelse om tre påhængsmotorer, der i de seneste dage er blevet stjålet fra både, der ligger i Egå Marina.

Der er tale om en motor af mærket Mercury, der er stjålet i tidsrummet fra den 20. maj kl. 14.00 til onsdag kl. 9.45, en motor af mærket Yamaha 5HK, der er stjålet i tidsrummet  fra den 23. maj kl. 15.00 til onsdag kl. 16.30, og en motor af mærket Mariner 6HK, der er stjålet i tidsrummet fra tirsdag kl. 16.00 til onsdag kl. 16.30.

Påhængsmotorerne er stjålet fra både, der lå i vandet.

Den første motor blev meldt stjålet ved middagstid, mens de to sidste blev meldt stjålet sidst på eftermiddagen.

Første pinsedag blev der anmeldt et indbrud i en pavillon i marinaen.

Læs også: Egå: Indbrud i marinaen

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Egå på Facebook her.