Østjyllands Politi modtog mandag aften anmeldelse om to nye indbrud i den nordvestlige del af Skødstrup – denne gang på Ametystvej og Jadevej. Det er i det samme område, hvor der i weekenden også blev anmeldt to indbrud.
Begge indbrud er begået i løbet af mandag eftermiddag eller først på aftenen. Begge steder er et vindue blev brudt op, så gerningsmændene kunne få adgang til boligen.
På Ametystvej blev der stjålet to bærbare computere og en tablet. På Jadevej var det ikke opgjort, hvad der var stjålet, da indbruddet blev skrevet ind i døgnrapporten.
Indbruddet på Ametystvej er sket efter kl. 15.10 og blev opdaget kl. 19.10.
En time senere
Cirka en time senere blev indbruddet på Jadevej opdaget. Det er begået efter kl. 14.00 om eftermiddagen.
Lørdag blev der anmeldt et indbrud på Kløvervangen, mens der søndag blev anmeldt et indbrud på Topasvej. Alle fire veje, der har haft ubudne gæster, ligger tæt på hinanden.
Østjyllands Politi vil gerne høre fra borgere i området, der har lagt mærke til noget usædvanligt i kvarteret inden for de seneste dage, der kan have forbindelse til indbruddene. Politiet kan kontaktes på telefon 114.
Læs også: Skødstrup: Tyve stjal tablet og smykker
Skødstrup: Tyvene tog sparegrisen med
Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Skødstrup på Facebook her.
Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.