Tøjtyve fik ikke en straksdom, men blev varetægtsfængslet

politiOPDATERET To polske mænd blev søndag eftermiddag varetægtsfængslet i fire uger for indbrud og tyveri fra tøjcontainerne på genbrugsstationen  på Sintrupvej i Brabrand.  

En hundepatrulje fra ØstJyllands Politi  blev tidligt søndag morgen opmærksom på en varebil, der holdt ved porten til genbrugsstationen, og betjentene besluttede sig for at undersøge bilen nærmere.

De to mænd var i bilen, og der var flere gennemsigtige plastikposer med tøj i bilens varerum. Der var 37 tøjposer.

Grundlovsforhør

De to mænd er henholdsvis 23 og 27 år.

Politiet vil møde frem til grundlovsforhøret med ønsket om en straksdom og efterfølgende udvisning af landet. Dommeren valgte i første omgang at varetægtsfængsle de to mænd.

Mændene er fra Polen, og de blev anholdt kl. 2.18 søndag morgen. Den ene er tidligere anholdt for tilsvarende kriminalitet.

De to mænd valgte at kære afgørelsen til Venstre Landsret.