To mænd gik uden at betale

politiAARHUS: To mænd gik fra regningen, da de forleden spiste på en restaurant i Jægergårdsgade. Nu er de varetægtsfængslet med henblik på udvisning.

De to mænd på 37 år og 41 år, der er fra henholdsvis Letland og Litauen, spiste  for  tilsammen 850 kroner på en restaurant i Jægergårdsgade. De forlod deres pladser uden at betale, men en tjener opdagede det og fulgte efter dem ud af restauranten.

De to mænd truede tjeneren og pressede ham op mod en mur. En kollega til tjeneren kontaktede politiet, der var på stedet kort efter. De to mænd blev derefter arresteret.

Efterforskningen viste, at de to mænd tidligere har lavet det samme nummer på andre spisesteder.

Udlændingestyrelsen har efterfølgende udvist dem administrativt, og de to mænd er varetægtsfængslet ved Retten i Aarhus indtil udvisningen rent praktisk kan finde sted.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.