To indbrud på Skæring Hedevej

Foto: Østjyllands Politi.

EGÅ: Der er i øjeblikket en bølge af indbrud i Egå- og Skæring-områderne, fremgår det Østjyllands Politis døgnrapporter. Der er i løbet af den seneste uge anmeldt fem indbrud på seks dage.

Mandag blev der anmeldt et indbrud på Skæring Hedevej i Skæring, fremgår det af døgnrapporten tirsdag den 15. januar. Indbruddet er begået efter lørdag den 12. januar kl. 15.00, og det blev opdaget mandag den 14. januar kl. 13.45.

Der blev også anmeldt anmeldt et indbrud på Skæring Hedevej søndag den 13. januar. Det er sket mellem søndag den 6. januar kl. 14.00 og søndag den 13. januar kl. 15.00, fremgår det af Østjyllands Politis offentliggjorte døgnrapport mandag.

Sidst på ugen i sidste uge blev der anmeldt to indbrud på Bredkær Parkvej og et indbrud på Søsvinget – begge veje ligger tæt på Sølystskolen.

Østjyllands Politi hører gerne fra folk der i områderne har set noget, der kan have med indbruddene at gøre. Politiet kan kontaktes på telefon 114.

Læs også:

Flere indbrud i Egå

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Egå på Facebook her.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.