LYSTRUP: Østjyllands Politi fik i løbet af søndag den 21. februar to anmeldelser om indbrud i det samme kvarter i Lystrup, fremgår det af politiets offentliggjorte døgnrapport mandag.
Tidligt søndag morgen kom der en anmeldelse om et indbrud i en bolig i Rønnehaven, mens der hen på formiddagen kom en anmeldelse om et indbrud i en bolig på Hasselhaven.
Indbruddet i Hasselhaven er begået efter lørdag den 20. februar kl. 18.30 og blev opdaget søndag kl. 8.30, mens indbruddet i Rønnehaven er begået efter lørdag den 20. februar kl. 9.00 og blev opdaget søndag kl. 11.00.
Indbruddene betyder, at der nu er registreret fem indbrud i beboelse i postdistrikt 8520 Lystrup i år.
I løbet af søndagen blev der anmeldt fem indbrud i hele Østjyllands Politikreds. Udover de to indbrud i Lystrup blev der også begået et indbrud i Hjortshøj og et indbrud i Skødstrup.
Læs også:
Indbrud på Elleparken i Lystrup
Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Lystrup på Facebook her.
Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.
2 kommentarer
Der er lukket for kommentarer.