To containerbrande i det nordlige Aarhus

Foto: Rigspolitiet/Kim Matthäi Leland.

RISSKOV: Østjyllands Politi modtog om formiddagen tirsdag den 9. november en anmeldelse om to brande i affaldscontainere, der var placeret i samme område, fremgår det af politiets døgnrapport onsdag. Begge containere var placeret i det nordlige Aarhus.

En mand, der opdagede brand i en container, der stod på Otto Ruds Gade, fik containeren skubbet væk fra en bygning, som den stod op ad, inden han kontaktede alarmcentralen på telefon 112.

Brandvæsenet fik hurtigt ilden under kontrol og kunne konstatere, at ilden kun havde forårsaget sodskade på den bygning, som den stod ved.

Få minutter efter fik alarmcentralen endnu en anmeldelse. Denne gang var det en container ved Strandskolen på Nellikevej i Risskov, der var brand i.

Her sørgede en medarbejder ved skolen for at branden blev foreløbig slukket med en pulverslukker. Da brandvæsenet kom, sørgede brandfolkene for endeligt at slukke branden, der var opstået i en container med papir og pap.

På Strandskolen sker der overhovedet ikke skader på andre bygninger.

Politiet oplyser, at man ikke kan forklare, hvordan brandene er opstået.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Risskov på Facebook her.