To biler kørte frontalt sammen på Lystrupvej

Foto: Østjyllands Politi.

LYSTRUP: To biler kørte torsdag formiddag frontalt sammen på Lystrupvej i Lystrup, fremgår det af Østjyllands Politis døgnrapport fredag den 30. oktober.

En 28-årig mand kørte i nordlig retning på Lystrupvej, da bilerne foran ham pludselig bremsede op. Han nåede ikke selv at bremse og ville undgå at køre op i den forankørende ved at køre uden om i den modkørende bane.

Har stødte han imidlertid frontalt sammen med en personbil – ført af en 27-årig mand – der kørte i sydlig retning.

Der opstod ingen umiddelbar personskade ved sammenstødet, men begge biler væsentlig beskadiget, fremgår det af døgnrapporten.

Uheldet skete kort før kl. 11.00.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Lystrup på Facebook her.