LYSTRUP: Tidligt søndag morgen den 10. oktober blev en spritbilist anholdt i Lystrup, fremgår det af Østjyllands Politis offentliggjorte døgnrapport.
Det var en 20-årig mand, der kørte på Petermindevej, da en patruljevogn vinkede ham ind til siden.
Efter en test blev han anholdt og sigtet for spirituskørsel.
Det skete cirka kl. 05.30, fremgår det af døgnrapporten.
Petersmindevej ligger parallelt med Djurslandsmotorvejen lige nord for Egå Engsø.
Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.
Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Lystrup på Facebook her.