Den nye Nettobutik på Grenåvej i Løgten åbner onsdag den 2. december om morgenen kl. 8.00.
En halv time før åbningen vil der være kaffe og rundstykker til kunderne, og jazzmusik som underholdning.
Den nye butik har et butiksareal på 770 kvadratmeter. Der bliver 60 parkeringspladser ved forretningen.
Butikschef er den 34-årige Jane Svane, der de sidste 13 år har arbejdet i forskellige Netto-butikker i Randers.
Der vil i forbindelse med åbningen være en række lokale tilbud i forretningen. Tilbudene er delt rundt i lokalområdet samt i en del af nabodistrikterne sammen med den sædvanlige reklameavis i løbet af weekenden.
forretningen har åbent hver dag fra kl. 8.00 til kl. 22.00.
Byens købmand lukkede
Det nye discount-supermarked ligger der hvor Carlsen Supermarked tidligere lå. Købmandsforretningen lukkede tidligere på året, hvorefter Dansk supermarked rev bygningen ned og har bygget en hel ny forretning.
Netto ekspanderes i øjeblikket voldsomt i hele Danmark, hvor kæden nu har 459 butikker.
Onsdag den 9. december åbner kæden også en ny butik på Nordre Strandvej i Risskov.
Kæden har også 346 butikker i Tyskland, 335 i Polen, 157 i Sverige og 6 i England.
Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Skødstrup på Facebook her.
Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.
1 kommentar
Der er lukket for kommentarer.