Skødstrup: Kom hjem mens der var indbrud

politiBeboerne i et hus på Kløvervangen i Skødstrup fik sig noget af en overraskelse, da de kom hjem til deres bolig sent onsdag aften. Der var nemlig et indbrud i gang i boligen.

En gerningsmand løb gennem haven ud på Kløvervangen i retning mod Bondehaven.

Husets beboere vurderede, at der var mere end en gerningsmand i boligen, da de kom hjem. De hørte flere skridt, da gerningsmændene flygtede fra stedet.

Den gerningsmand, der blev set, beskrives som almindelig af bygning og mørkhåret. Han var iført en grålig trøje og mørke bukser.

Indbruddet blev anmeldt kl. 22.39 fremgår det af Østjyllands Politis døgnrapport.

Politiet hører gerne fra vidner, der har set noget usædvanligt i området omkring gerningstidspunktet. Politiet kan kontaktes på telefon 114.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Skødstrup på Facebook her.

Du kan også tilmelde dig Aarhusidag.dk, så du får nyheder fra hele kommunen, her.