Sjette indbrud på Skæring Hedevej

Foto: Østjyllands Politi.

EGÅ: Østjyllands Politi modtog søndag eftermiddag en anmeldelse om endnu et indbrud i en bolig på Skæring Hedevej. Det er det sjette siden forrige weekend.

Indbruddet blev anmeldt søndag den 20. januar kl. 13.20 og det er begået efter kl. 10.30 fredag formiddag.

Det seneste indbrud på Skæring Hedevej blev begået torsdag aften.

De fire første indbrud blev anmeldt søndag, mandag og tirsdag tidligere på ugen.

Østjyllands Politi hører gerne fra personer, der har set noget, der kan have sammenhæng med indbruddene i Skæring-området.

Et andet område i Egå, hvor der i samme periode har været en del indbrud er vejene tæt på Sølystskolen.

Der blev søndag anmeldt ni indbrud i hele Østjyllands Politikreds.

Læs også:

Flere indbrud i Egå

To indbrud på Skæring Hedevej

To nye indbrud på Skæring Hedevej

Nu fem indbrud på Skæring Hedevej

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Egå på Facebook her.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.