Røveriforsøg mod Aldi i Lystrup i fredags

politiDer var også et forsøg på røveri i Aldi på Sønderskovvej i Lystrup i fredags, men der var muligvis tale om en anden gerningsmand, end ham der gennemførte røveriet mandag aften, oplyser Østjyllands Politi til TV2 Østjylland.

Det er en person, der var tilstede i supermarkedet både mandag aften, da der blev gennemført et røveri og også var der i fredags, da en person forsøgte at gennemføre et  røveri, der nu får politiet til at overveje, om der er tale om to forskellige gerningsmænd.

“På baggrund af det vidneudsagn overvejer vi, om der er tale om to gerningsmænd bag røverierne,” siger politikommissær Thomas Hinge til tv-stationen.

Kopi-forbryder

Det er tidligere set, at nogle får gode ideer om også at gennemføre røverier efter inspiration fra tidligere forbrydelse – en såkaldt copy-cat.

Politiet fortsætter den intense efterforskning af de ti røverier og det ene røveriforsøg, der er sket siden den 17. august.

Gerningsmanden mødte op i forretningen på Sønderskovvej kl. 19.31 med en pistol og truede sig til kassebeholdningen med en pistol. Han forsvandt i retning mod Lystruplund med pengene i en sort plastikpose, hvor der stod Wagner på.

Politiet har ikke offentliggjort detaljer om røveriforsøget fredag – heller ikke i den døgnrapport, som lørdag blev sendt ud til pressen. Her er til gengæld røveriet i Hornslet også i fredag udførligt omtalt.