Røveri ved højlys dag i Lystrup

politiEn 17-årig mand blev mandag eftermiddag overfaldet af tre afrikansk udseende mænd på Sønderskovvej i Lystrup, fremgår det af politiets døgnrapport fra tirsdag formiddag.

Den 17-årige mistede sin pung og et kopi Rolex-armbåndsur. I pungen var der et sygesikringsbevis og et mastercard.

De tre gerningsmænd vurderes til at være mellem 15 år og 25 år og med sort hår. De to af dem talte dansk.

Den ene var iført en rød hættetrøje med skrift på brystet, mens en anden havde en grå hættetrøje. Den sidste havde en sort hættetrøje.

Østjyllands Politi efterlyser vidner til røveriet, der skete kl. 14.10. Politiet kan kontaktes på telefon 114.

Læs flere nyheder fra Lystrup her

1 kommentar

Der er lukket for kommentarer.