Røveri mod tankstation på Grenåvej i Risskov

Arkivfoto: Østjyllands Politi.

RISSKOV: Shell-tankstationen på Grenåvej i Risskov blev tidligt om morgenen lørdag den 5. februar udsat for et røveri, fremgår det af politiets døgnrapport lørdag.

Gerningsmanden, der vurderes til at være 18-20 år gammel, truede en ansat med en stor kniv og fik et større pengebeløb udleveret. Derefter løb han væk fra stedet.

Udover alderen beskrives gerningsmanden som afrikansk af afstamning, 170-180 cm høj og spinkel af kropsbygning. Han talte dansk og havde et blåt mundbind og solbriller på. Desuden var han iført en sort hættetrøje med ”CAP” under hætten, grålig T-shirt og sorte bukser af mærket Hummel.

Østjyllands Politi kan kontaktes på telefon 114, hvis man har oplysninger i sagen, der eventuelt kan føre politiet på sporet af gerningsmanden.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Lystrup på Facebook her.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Risskov på Facebook her.