Rockerborg i Lystrup ransaget

Arkivfoto: Østjyllands Politi.

LYSTRUP: Mandskab fra en specialpatrulje hos Østjyllands Politi gennemførte torsdag den 9. december om eftermiddagen en ransagning af rockerklubhuset på Marøgelhøj I Lystrup. To personer blev efter ransagningen sigtet for besiddelse af narko, oplyser Østjyllands Politi i den offentliggjorte døgnrapport. Ransagningen skete, fordi politiet havde mistanke om, at der var narko på stedet.

Betjente gennemgik med assistance fra narkohunde hele bygningen og fandt forskellige mængder af kokain, skunk og doping. Det blev alt sammen beslaglagt.

To personer blev knyttet til fundene.

En 41-årig mand, der blev visiteret, havde noget skunk på sig. Han blev anholdt.

En 24-årig mand, der ikke var tilstede ved ransagningen, blev efterfølgende sigtet for besiddelse af kokain og doping, der blev fundet i klubhuset.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Lystrup på Facebook her.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.