Risskov: Indbrud på Vejlby Toften

politiØstjyllands Politi fik onsdag eftermiddag anmeldelse om et indbrud i en bolig på Vejlby Toften i Risskov, da en beboer i huset kom hjem og opdagede, at der havde været ubudne gæster.

Gerningsmændene havde først forsøgt at bryde en terrassedør op, men da det ikke lykkedes, brød de et vindue op til stuen.

Der blev stjålet en spillekonsol af mærket Playstation, en bærbar computer af mærket Macbook, en softgun pistol og et kontantbeløb.

Indbruddet er sket efter beboerne forlod boligen kl 7.00 om morgenen og indtil kl. 14.00, hvor den første vendte hjem.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Risskov på Facebook her.

Og du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.