RISSKOV: Østjyllands Politi modtog i løbet af et døgn anmeldelser om fem indbrud i kvarteret lige vest for Strandskolen i Risskov, fremgår det af politiets offentliggjorte døgnrapport lørdag den 24. marts.
Indbruddene er sket på vejene Solsikkevej, Hørgårdsvej, Enebærvej, Anemonevej og Liljevej.
Indbruddene på Silsikkevej og Hørgårdsvej er begået i løbet af natten til fredag – efter midnat og blev opdaget tidligt fredag morgen henholdsvis kl. 7.00 og kl. 8.20.
Indbruddene på Anemonevej og Liljevej er begge opdaget lørdag morgen omkring kl. 5.00 og sket efter kl. 23.00 fredag aften.
På Enebærvej er indbruddet sket efter kl. 01.30 torsdag og kl. 10.40 fredag formiddag, fremgår det af døgnrapporten.
Østjyllands Politi hører gerne fra borgere i området, der har observeret noget, der kan have med indbruddene at gøre. Politiet kan kontaktes på telefonnummer 114.
Påskeferien er traditionelt en tid, hvor der bliver begået en del indbrud. Politiet har derfor sammenfattet en del råd i en pressemeddelelse, der kan ses her.
Østjyllands Politi modtog fra fredag morgen og frem til lørdag morgen 15 anmeldelser om indbrud i hele politikredsen.
Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.
Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Risskov på Facebook her.