Politiet offentliggør billeder af tyvekoster

Der er mange ure blandt de tyvekoster, som politiet endnu ikke har fundet de rette ejermænd til. Foto: Østjyllands Politi.

AARHUS: Østjyllands Politi har offentliggjort en serie billeder af tyvekoster, som man ikke umiddelabrt ved hvor stammer fra. Tyvekosterne er fundet hos en albansk tyvebande, der blev anholdt i en by nord for Aarhus og varetægtsfængslet for en uge siden.

Politiet fortæller, at indbruddene er begået efter den 2. oktober sidste år og frem til den 10. marts, hvor de tre albanske mænd blev anholdt.

Siden anholdelsen har politiet arbejdet med at få tyvekoster tilbage til de rette ejermænd, men en stor del af tyvekosterne har det umiddelbart ikke været muligt at finde de rette ejere til.

Der er blandt andet tale om ure, halskæde, fingerringe, øreringe og våben. Der er offentliggjort 98 billeder, med flere hundrede genstande.

Billedserien kan se på dette link til Østjyllands Politis hjemmeside.

Læs også: Albansk tyvebande fængslet

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.

1 kommentar

Der er lukket for kommentarer.