VEJLBY: En patrulje fra Østjyllands Politi fandt tirsdag den 11. januar flere poser med skunk i en 37-årig mands bolig, efter han omkring kl. 13.00 var blev standset og anholdt for narkokørsel på Vejlbygade i Vejlby.
Den 37-årige blev visiteret, da han blev standset. Han havde en mindre mængde hash på sig.
Betjentene fik derfor også lyst til at tjekke hans bolig, og i forbindelse med ransagningen fandt betjentene det som i den offentliggjorte døgnrapport bliver vurderet til at være “en del poser” med skunk.
Derfor er den 37-årige nu sigtet både for besiddelse af hash og for besiddelse af skunk med henblik på videresalg.
Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.
Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Risskov på Facebook her.