LYSTRUP: Østjyllands Politi fandt fredag aften den 26. januar og natten til lørdag tre pistoler og en signalpistoler på flere forskellige adresser på Elstedhøj, fremgår det af den offentliggjorde døgnrapport lørdag.
Ransagningerne blev sat i gang, da politiet standsede en bil på Herredsvej i Hasle, hvor bilens chauffør blev kropsvisiteret.
Patruljen fik mistanke til, at han forsøgte at skjule noget.
Politiet fandt en mindre mængde narkotika og en peberspray på ham og i bilen, der også blev undersøgt.
Derefter valgte politiet at aflægge et besøg på chaufførens bopæl, og det udviklede sig til en ransagning på flere adresser på Elstedhøj i Lystrup, som medførte fundet af de tre pistoler og signalpistolen.
Chaufføren blev sigtet for besiddelse af de genstande, der kunne knyttes til ham. Derefter blev han løsladt.
Politiet oplyser, at de fortsætter efterforskningen i sagen, oplyses det i døgnrapporten.
Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.
Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Lystrup på Facebook her.