Østjyllands Politi og Aarhus Kommune arrangerer den 25. november et borgermøde om indbrud i privat beboelse. Mødet holdes i Stakladen på Aarhus Universitet.
Mødet holdes i samarbejde med Trygfonden og Det kriminalpræventive Råd, der sammen har opfundet Nabohjælp. Håbet er, at flere vil tilmelde sig, så naboer kan samarbejde om at undgå indbrud.
Der er i Aarhus 3.152 tilmeldt Nabohjælp, og erfaringerne siger, at man på den måde kan undgå hver fjerde indbrud.
Tips fra indbrudstyv
På mødet vil der bl.a. blive givet forebyggende tips fra den tidligere indbrudstyv Robert Nyborg, der vil øse af sine erfaringer.
I 2013 var det 2.623 indbrud i Aarhus Kommune, der er en af de mest plagede kommuner i Region Midtjylland. Det svare til otte indbrud for hver 1.000 indbyggere i kommunen.
For cirka et år siden blev der afholdt et tilsvarende arrangement og gennemført en tilsvarende kampagne i Middelfart. Dengang viste det sig, at der i december sidste år var færre indbrud i byen end den tilsvarende måned året før.
Man skal tilmelde sig mødet på mail på adressen aarhus.nabohjaelp@mannov.dk senest den 18. november.
De kan læse mere om nabohjælp på nabohjælp.dk.
Du kan tilmelde dig Aarhus I Dag på Facebook her.