Endnu et weekendindbrud i Birkehaven

LYSTRUP: Østjyllands Politi fik tidligt mandag morgen en anmeldelse om endnu et indbrud i Birkehaven i Lystrup. Der blev også anmeldt et indbrud i Birkehaven lørdag.

Indbruddet mandag morgen blev anmeldt lidt efter kl. 06.00. Det er begået efter onsdag den 12. juli kl. 08.00 om morgenen.

Lørdag fik politiet anmeldelse om tre indbrud i Lystrup. Et af dem var også begået i Birkehaven, hvor det blev anmeldt midt på eftermiddagen lørdag.

Det er anden weekend i træk, hvor der er anmeldt indbrud i Lystrup. Antallet i løbet af juni og juli er nu oppe på ni, ifølge politiets døgnrapporter, men der kun har været en lille håndfuld indbrud i privat beboelse i årets første fem måneder.

I en lokal facebookgruppe i Lystrup fortalte en beboer i Birkehaven, at han havde fundet en “mystisk” tennisbold i indkørslen hos naboen.

Østjyllands Politi har tidligere fortalt, at det er en meget brugt taktik fra indbrudstyve at anbringe genstande – bolde, sten eller træstykker – i indkørsler hvor tyvene vil tjekke om der er nogen hjemme. Hvis genstandene bliver liggende, er der formentlig ikke nogen hjemme. Hvis de bliver fjernet, kan det være tegn på, at der er nogen hjemme i boligen.

Tennisbolde har i de seneste måneder også været meget brugt flere gange, når tricktyve har stjålet kreditkort fra fortrinsvis ældre borgere.

De ringer på op spørger om de må hente en tennisbold i haven, og mens beboeren hjælper med at finde bolden, går en anden person ind i bolgen for at stjæle kreditkortet, der efterfølgende bliver brugt til at hæve penge i hæveautomater.

Østjyllands Politi oplyser ikke længere noget om, hvordan gerningsmændene har skaffet sig adgang til boligerne og heller ikke noget om, hvad der er stjålet.

Læs også: Tre indbrud i Lystrup

Nye indbrud i Egehaven og Hasselhaven

To indbrud i Lystrup

Indbrud på Skæringvej i Lystrup

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Lystrup på Facebook her.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.