LYSTRUP: Østjyllands Politi modtog onsdag en anmeldelse om et indbrud i en bolig i Bygaden i Lystrup, fremgår det af Østjyllands Politis offentliggjorte døgnrapport torsdag den 20. februar.
Indbruddet er sket i løbet af dagen, hvor der ikke har været nogle hjemme – mellem kl. 7.30 og kl. 18.10.
Lystrup-området har siden nytår været udsat for en del indbrud. Det er blevet til 13 anmeldelser i alt siden den 1. januar ifølge politiets offentliggjorte døgnrapporter. Derudover er det blevet til en anmeldelse af et indbrudsforsøg.
Der har næsten hver gang været tale om enkelte indbrud, mens der ofte når der har været indbrud i f.eks. Skødstrup og Risskov har været tale om tre-fire indbrud i det samme område.
Det er specelt gået ud over Engelstoft og Elstedhøj, hvor der begge steder er anmeldt tre indbrud. På Elstedhøj er der også anmeldt et indbrudsforsøg.
Derudover er der anmeldt to indbrud i Hybenhaven og to i Abildhaven, mens der har været enkelte indbrud på Majsmarken, Elsted Skolevej, Møgelhøj – og så altså Bygaden.
Læs også:
Et hurtigt indbrud på Majsmarken
Du kan tilmelde dig Aarhus I Dag på Facebook her.
Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Lystrup på Facebook her.
2 kommentarer
Der er lukket for kommentarer.