Lægesekretær Inger Margrethe Jensen fra Lystrup var mandag på visit hos Dronning Margrethe II.
Hun mødte frem til audiens, hvor hun takkede for en fortjenstmedalje i sølv, som hun tidligere er tildelt.
Der er nogle bestemte regler, der skal følges, når man skal i audiens, der altid afholdes på bestemte forudbestemte dage – oftest mandage.
Ved ankomsten til Christiansborg Slot noterer en adjudant den fremmødtes navn og ærinde. Gæsten modtages herefter af kabinetssekretæren, inden den pågældende føres til audiensgemakket, hvor samtalen med Dronningen finder sted.
Den næste audiens holdes mandag den 26. maj.