Lystrup: Weekendindbrud i Elmehaven

politi3Beboerne i en bolig på Elmehaven i Lystrup vendte søndag aften hjem til et hus, hvor der i løbet af weekenden havde været indbrud.

Der var stjålet to bærbare computere af mærkerne Macbook Pro og MacMini, et armbåndsur af mærket Omega, et kontantbeløb og smykker.

Et vindue til boligen var brudt op.

Boligen var forladt fredag eftermiddag kl. 15.00, og beboerne vendte hjem søndag aften kl. 21.30. Kort efter blev østjyllands Politi kontaktet.

Det er det andet indbrud i løbet af få dage i Lystrup, der ellers de seneste måneder har været forskånet for mange indbrud – i hvert fald i forhold det antal indbrud, der var første halvår sidste år.

Fredag formiddag blev der opdaget et indbrud i en kælder på Ellebrinken.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Lystrup på Facebook her.