Lystrup: Spritbilist anholdt efter han var kommet hjem

politi3En 41-årig mand fra Lystrup fik sig formentlig noget af en overraskelse, da det søndag aften, kort efter han var kommet hjem fra et værtshusbesøg, ringede på døren. Udenfor stod politiet med et alkometer, som de bad ham om at puste i.

Lidt tidligere havde et vidne nemlig set, at den 41-årige efter et besøg på et værtshus i en by i det nordlige Aarhus, satte sig ind i sin bil og kørte væk. Vidnet mente, at den 41-årige var påvirket, og vidnet fulgte efter den 41-årige hele vejen hjem, samtidig med at politiet blev kontaktet.

Derfor kunne politiet ringe på hans dør, og bede ham puste i et alkometer.

Efterfølgende blev den 41-årige anholdt og sigtet for spirituskørsel. Derudover blev han sigtet for at have kørt bil, selv om han tidligere er frakendt førerretten.