
Det bliver den nytiltrådte sognepræst ved Lystrup og Elev sogne Lene Dahl-Hansen, der holder båltalen, når menighedsrådet ved Lystrup Kirke indbyder til sankthansfest den 23. juni.
Lene Dahl-Hansen afløste i januar Inger Bråe, der gik på pension. Hun har de forudgående år fungeret i vikariater i forskellige sogne i Aarhus Nordre Provsti.
Bålet tændes kl. 21.00 og kort efter holder Lene Dahl-Hansen sin båltale.
Aftenen starter med fællesspisning, hvor deltagerne selv medbringer grillmad og drikkevarer. Samtidig sørger FDF-erne for at der er snobrød til børnene.
Efter båltalen er der kaffe og kage til alle – til en pris på 10 kroner.