LYSTRUP: To måneder efter den nye byrådsperiode starter bliver Lystrup igen repræsenteret i Aarhus Byråd. Det er Enhedslistens Lone Norlander, der afløser partifælles Maria Sloth, der flytter til Fredericia, fremgår det af enhedslsitens hjemmeside.
Lone Norlander sad i perioden fra 2010 til 2014 i byrådet for SF.
Lone Norlander får plads i Ungeudvalget, Sundheds- og Omsorgsudvalget. Derudover bliver hun formand for byrådets udvalg for mangfoldighed og ligestilling.
Maria Sloth sidder i dag i magistraten. Den plads overtages af Keld Hvalsø, der var partiets spidskandidat ved valget i november sidste år.
Udskiftningen sker med virkning fra den 1. marts.
Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Lystrup på Facebook her.
Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.