2015 sluttede dårligt for en familie, der bor på Bygmarken i Lystrup. Inden for et par timer først på aftenen blev der nemlig begået et indbrud i deres bolig.
Gerningsmændene kom ind i boligen ved at bryde et vindue op. Da indbruddet blev anmeldt ved kl. 21.00-tiden, var der endnu ikke lavet en liste over, hvad der var stjålet.
Indbruddet blev begået efter kl. 18.30 og blev opdaget to timer senere.
De senere to måneder har der været cirka 23 anmeldte indbrud i lystrupområdet. Det er mere end der har været i de første 10 måneder af året.
Lystrup har dog ikke været så plaget af juleindbrud som andre bysamfund i Aarhus Kommune. siden den 24. december har de været to indbrud i området.
Der har i alt være 11 indbrud i den nordøstlige del af Aarhus Kommune siden den 24. december. Udover de to i Lystrup har der været fem i Skødstrup, tre i Egå og et i Hjortshøj. De geografiske områder refererer til postdistrikterne.
Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Lystrup på Facebook her.
Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.