Lystrup IF vandt over Randers Freja

DBU_JyllandLYSTRUP: Lystrup IF i danmarksserien sikrede sig lørdag eftermiddag tre tiltrængte points i kampen om at undgå den sikre nedrykningsplads i kreds 4. Det blev til en sejr på 5-3 på hjemmebane.

Det er første gang siden den 20. august, at Lystrup får tre points efter en kamp. Dengang blev Skanderborg besejret. Siden dengang er det blevet til tre uafgjorte kampe og fire nederlag.

Tilskuerne på Lystrup Idrætsanlæg i dag fik valuta for pengene. Det blev til en kamp med sjældne otte mål.

Kasper Nygaard scorede to af Lystrups mål, mens Mike Rohde, Steffen Sørensen og Lasse Tougaard Andersen hver scorede et.

Lystrup har stadig placeret som nummer 9 ud af 10 hold med 10 point for 11 kampe.

Havde Lystrup tabt i dag, var holdet blev overhalet af IF Skjold Sæby, der vandt 1-0 på hjemmebane over et af topholdene, Holstebro.

Til gengæld er Lystrup nu kun et point fra ottendepladsen, der besættes af Randers Freja.

Næste lørdag spiller Lystrup på hjemmebane for tredje uge i træk. Denne gang er det Skanderborg, der kommer på besøg.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Lystrup på Facebook her.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.

Udgivet
Kategoriseret som Lystrup