
Når spillerne fra Lystrup Futsal søndag eftermiddag kort før Kl. 15.00 går på banen i landsbyen Hårslev på Fyn, er det for at forsvare den førsteplads i vestkredsen, som klubben erobrede i sidste spillerunde før jul.
Hårslev BK har vundet to kampe og tabt to kampe før søndagens opgør. Lystrup har endnu ikke tabt en kamp. Derfor er Lystrup favorit til at vinde kampen.
Men årets turnering er mere tæt end tidligere. Alle slår alle, så der kan godt blive tale om en spændende kamp.
Lystrup er tæt på at gå videre til mellemrunden, som fire af kredsens otte hold går videre til. Hårslev er nummer fire, og holdet vil derfor kæmpe for en sejr på hjemmebane for at forsvare pladsen, der giver adgang til mellemrunden.
Lystrup er det eneste ubesejrede holde i kredsen, og den status håber klubben at bevare. Derfor er klubben glad for, at holdets topscorer, Nichlas Knudsen, er med igen. Han var ikke med, da holdet vandt den sidste kamp før juleferien.
Den næste kamp spiller Lystrup den 9. januar – igen på udebane. Denne gang er det Lundergård, der ligger på tredjepladsen i vestkredsen. Så det er hårde modstandere Lystrup skal spille imod i de to næste runder.
Futsal er en speciel form for indendørs fodbold, der spilles med en blød bold. Samtidig stiller spillet krav om høje tekniske færdigheder.
Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Lystrup på Facebook her.
Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.