Lystrup Futsal vandt på Fyn

Arkivfoto: DBU/Andreas Birkedal

LYSTRUP: Lystrup Futsal sikrede sig tre points, da holdet lørdag eftermiddag den 19. januar da holdet vandt 7-4 på udebane i Søhus på Fyn.

Lystrup Futsal kom bagud allerede i kampens første minut, da Jeppe Jensen scorede et hurtigt mål for Søhus-Stige, men nogle minutter senere scorede Magnus Josias Høgsbjerg Olsson to hurtige mål for Lystrup Futsal, der var foran resten af kampen.

Det skal ikke forstes somom, at der aldrig var tvivl om resultatet. Holdene skiftedes til at score i store dele af kampen, men da Lystrup Futsal scorede to gange i kampens sidste minutter, blev resultatet slået fast.

Målscorere for Lystrup Futsal var udover Magnus Josias Høgsbjerg Olsson (3) også Adam Szóke, Dennis Hansen, Emil Hauge Mortensen og Lasse Eberhard Iversen Meyer.

For Søhus Stige scorede Jeppe Jensen, Mads Dilling Eltved, Haris Bacis og Adam Moesgaard.

Lystrup ligger i skrivende stund på andenpladsen med 20 points for ti kampe, men weekendens runde er endnu ikke færdigspillet.

Lystrup Futsal spiller den næste kamp fredag den 25. januar på hjemmebane i Lystrup Hallen. Modstanderen er RGK, der er et af vestkredsens bundhold.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Lystrup på Facebook her.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.