Lystrup Futsal tæt på finalestævne

Lystrup Futsals holdbillede - tæt på at være blandt de fire bedste hold i Danmark. Foto: Lystrup Futsal.
Lystrup Futsals holdbillede – tæt på at være blandt de fire bedste hold i Danmark. Foto: Lystrup Futsal.

Lystrup Futsal vandt fredag aften den første af to playoff-kampe, der giver ret til at deltage i finalestævnet om Danmarksmesterskabet i den specielle form for indendørs fodbold. Det skete med en sejr på 5-3 på udebane hos Hårslev Boldklub på Fyn.

Lystrup scorede kampens første mål, selv om Hårslev startede kampen bedst. Efter en udligning lykkedes det Lystrup at bringe sig foran 2-1 ved halvleg.

Lystrup scorede to gange i anden halvleg, inden Hårslev vågne op og fik reduceret til 4-3 så der alligevel blev skabt spænding om kampens udfald.

Nichlas Knudsen scorede kort efter reduceringen til kampens slutresultat 5-3.

Det betyder, at Lystrup har et forspring på to mål, når de to hold mødes igen næste fredag i Lystrup Idrætscenter.

Fredagens sejr betyder, at Lystrup Fortsat er ubesejret i denne sæson.  De betyder også, at Lystrup kan tåle at tabe med et mål, når der spilles returopgør næste fredag, og så alligevel gå videre til finalestævnet, der spilles i Hjørring den 20. og 21. februar.

Lystrup vandt vestkredsens suverænt med 17  points ud af 21 mulige og tabte ikke en eneste kamp i den indledende runde. To gange spillede topholdet uafgjort.

Der deltager to hold fra vestkredsen og to hold fra østkredsen, der stort set leverer samtlige spillere til DBU’s landshold i futsal, i finalestævnet i Hjørring. Alle hold spiller to kampe, hvor medaljefordelingen 2016 blev afgjort.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Lystrup på Facebook her.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.

Udgivet
Kategoriseret som Lystrup