En 60-årig mand blev fredag omkring kl. 15.30 påkørt og dræbt af et tog ved baneoverkørslen på Sønderskovvej i Lystrup.
Østjyllands Politi beskriver hændelsen som en formentlig tragisk begivenhed, som korpset ikke for nuværende har yderligere kommentarer til.
De pårørende er underrettet om hændelsen, som medførte at redningsberedskabet og politiet hurtigt kom tilstede ved baneoverkørslen.
Driften på Grenaa-Odderbanen blev indstillet mellem Grenaa og banegården i Aarhus, og der blev sat togbusser ind på ruten. Togdriften er dog ved at blive normaliseret igen.
Således kørte det første tog fra banegården i Aarhus kl. 18.07 i retning mod Grenaa. Kl. 19.29 kørte det første tog fra Grenaa mod Aarhus.
Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Lystrup på Facebook her.