En 58-årig cyklist blev tirsdag aften kørt til behandling på skadestuen efter et uheld på Skæringvej i Lystrup.
Den 58-årige kørte på cykelstien på Sønderskovvej og holdt, ifølge døgnrapporten fra Østjyllands Politi, ikke sin vigepligt, da han kørte ud på Skæringvej.
Han kørte derfor ind i en bil, der kørte på Skæringvej. Bilen blev ført af en 45-årig mand.
Den 58-årige pådrog sig flere skader ved uheldet, og han blev derfor kørt til behandling på skadestuen. Det fremgår ikke af døgnrapporten hvilke skader, der er tale om.
Uheldet skete kl. 20.15.
Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Lystrup på Facebook her.