Lystrup: 27-årig varetægtsfængslet for vold i juni

politi3En 27-årig mand fra aarhusområdet er fredag eftermiddag ved Retten i Aarhus blevet varetægtsfængslet frem til den 4. september sigtet for vold og trusler mod et vidne, fremgår det af en pressemeddelelse fra Østjyllands Politi.

Voldsepisoden fandt sted i Lystrup den 23. juni.

Samtidig mener politiet, at den 27-årig den 30. juli ved middagstid truede et vidne til voldsepisoden.

Politiet er yderst sparsomme med oplysninger om sagen, som førte til anholdelse af den 27-årige torsdag.

Det er for eksempel ikke oplyst, hvornår voldsepisoden den 23. juni er anmeldt til politiet.

Den 27-årige blev fremstillet i grundlovsforhør kl. 13.00 fredag.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Lystrup på Facebook her.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.