Konstant udskiftede en hel transformer

SKØDSTRUP: Det tog el-selskabet Konstant noget længere tid end forventet at udbedre den strømafbrydelse, der skete onsdag i området ved Lauritshøj. Der var først strøm i stikkontakterne igen omkring kl. 13.00.

Strømafbrydelse skete omkring kl. 7.30, og oprindeligt havde Konstant regnet med, at skaden ville være udbedret omkring kl. 9.30.

Det viste sig imidlertid, at der var nødvendigt at udskifte hele transformeren. Derfor var der først strøm igen ved den næsten 100 husstande lidt over middag.

Fejlen opstod i transformeren, fordi der var to sikringer, der sprang, oplyser elselskabet NRGi’s kommunikationsafdeling.

Konstant er ejet af energiselskabet NRGi og står for drift og vedligeholdelse af el-nettet til omkring 220.000 tilslutninger på Djursland, det meste af Aarhus og Horsensområdet.

Læs også:

Strømafbrydelse på Lauritshøj i Skødstrup

Du kan tilmelde dig Aarhus I Dag Skødstrup på Facebook her.

Og du kan tilmelde dig Aarhus I Dag på Facebook her.