Køer nød friheden i Hjortshøj

HJORTSHØJ: Seks køer var søndag morgen sluppet ud fra en indhegning i Hjortshøj og nød livet forskellige steder i byen.

Da politiet kontaktede ejeren, fortalte han, at han allerede var i gang med at lede efter køerne, og i løbet af kort tid var de indfanget og tilbage i deres normale indhegning.

De løsgående køer gav anledning til at par henvendelser til politiet.

Den første kom fra en mand, der kørte på Mejlbyvej. Han havde set kvierne gå rundt i rabatten ved vejen.

Lidt senere kom der en opringning fra en kvinde, der kunne fortælle, at der gik kvier rundt i hendes have.

Kort tid efter den sidste opringning kunne landmanden fortælle politiet, at han nu igen havde kontrol med sine køer.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Hjortshøj på Facebook her.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.