TRIGE: Østjyllands Politi anholdte natten til tirsdag den 28. november en indbrudstyv på fersk gerning på Pannerupvej ved Trige, fremgår det af Østjyllands Politis offentliggjorde døgnrapport tirsdag formiddag.
Det var en alarm, der gik i gang omkring kl. 04.15, der alarmerede ejeren, der ikke var hjemme. Han kontaktede straks politiet og kørte derefter til sin bopæl.
Her kunne han se, at et vindue var brudt op på ejendommen. Ved boligen holdte der en bil, som kort efter kørte fra stedet.
Bilisten kørte ned af en blind vej. Det var derfor nemt for politiet at få fat i manden, da de kort efter kom til gerningsstedet.
Bilisten var en 24-årig mand, der nu efterforskes for indbruddet.
Han havde en ulovlig kniv på sig. Der var ikke umiddelbart stjålet noget ved indbruddet.
Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.
Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Lystrup på Facebook her.
Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Hjortshøj på Facebook her.