Indbrud på Perlevej i Egå

Foto: Østjyllands Politi.

EGÅ: Østjyllands Politi modtog fredag den 2. november 2018 en anmeldelse om et indbrud på Perlevej i Egå, fremgår det af politiets døgnrapport lørdag.

Indbruddet er sket efter kl. 12.00 fredag middag og kl.02.00 natten til lørdag. Perlevej ligger vest for det store butikscenter på Egå Havvej.

Østjyllands Politi oplyser ikke noget om hvordan indbruddet er sket, og hvad der er stjålet.

Der blev i løbet af fredagsdøgnet anmeldt seks indbrud i hele Østjyllands Politikreds.

Det seneste indbrud i området med 8520 Egå som postnummer blev begået den 8. oktober på Grenåvej.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Egå på Facebook her.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.