Indbrud på Jadevej i Skødstrup

Foto: Østjyllands Politi.

SKØDSTRUP: Østjyllands Politi modtog 2. påskedag en anmeldelse om et indbrud på Jadevej, fremgår det af politiets døgnrapport tirsdag den 14. april.

Indbruddet er sket, mens beboerne har været bortrejst i påsken. Det blev opdaget 2. påskedag kort før middag, og det er begået efter langfredag den 10. april kl. 12.00.

Jadevej ligger i den vestlige del af Skødstrup i området nord for letbanen. Området er jævnligt plaget af indbrud.

Hvis nogen har observeret noget i området, der kan have med indbruddet at gøre, kan politiet kontaktes på tlf. 114.

Der blev i løbet af 2. påskedag anmeldt syv indbrud i hele Østjyllands Politikreds.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Skødstrup på Facebook her.