ELSTED: Østjyllands Politi efterlyser vidner til et indbrud på Elsted Skole ved Lystrup søndag aften, fremgår det af politiets offentliggjorte døgnrapport mandag formiddag.
Det gik specielt ud over et køkken i skolens SFO, der blev raseret og tømt.
Der var knust en lang række ruder på skolen, ligesom skabe og skuffer var gennemrodet.
Den samlede regning for reparationerne på skolen ventes at løbe op i adskillige tusinde kroner.
Politiet beder om at blive kontaktet på telefon 114, hvis der er nogen, der ved noget om indbruddet.
Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Lystrup på Facebook her.
Eller hvis du vil have besked om alle nyheder kan du tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.